|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1522 | Vester Aaby sogn | Hans Larsen og Kirsten Hansdatter |
| Død : | 09 Jun 1604 | Espe præstegård | Hans Larsen og Kirsten Hansdatter |
| Begravet : | 13 Jun 1604 | Espe kirkegård | Hans Larsen og Kirsten Hansdatter |
| Alder : | 82 |
| Stilling : | Præst i Espe-Vantinge sogn |
| Noter : Laurids Jespersen blev der 3 præst til Espe og Vantinge sogne i Sallinge her red efter reformationen, og blev kaldet dertil år 1551. Den 3 januar 1553, stadfæstelse af at sognemændene havde valgt ham til sogne præst. (Lokal arkiv s. 31+59.) Tingsvidne af 1514. Han blev 1562 provst i Sallinge herred. Ifølge Jacob Madsen Vejles visitatsbog: 1 sogn, 40 tiendeydere. Jeg visi terede år 1589, den 4 juli kl. 8. Hr. Laurids Jespersen provst da 60 år, noget grå. God prædikant og husholder, klar røst. Hans hustru Sara. Børn forsørget 5, 2 studerer, 2 i Odense, hjemme i pige, er 10 børn tilsammen, havde ved hans første kone 8 børn, og ved den sidste 10. Han talte over Lukas 1. I. Saligt det liv osv.3 dele. 1) Hvad Guds ord er. 2) Hvad gavn man har af at høre Guds ord. 3) Hvad unytte og skade der er ved at ringeagte ordet: i) Fordi det er Gud selv, som taler med os, 2) Fordi døden er uvis, 3) Nytten derved at troen vil vokse osv. Degnen Peder 7 ort. til Faaborg skole 3 sk. Påske rente borte. Begge det bedste skudsmål. Kirken tårnet, tag med tegl, 2 klokker, 5 hvælvinger, 2 små messingstager, 2 kobberstager, altertavlen midt på sct. Hans med lammet i munk og et andet på den anden side. Prædikestolen for koret. Fonten i vester ende. Kirkegården og mur af kampesten. Laden passelig god, lejes bort, en ond thi der er to lader til. Søer 0, møller 0, åer i, Findinge å. Jeg visiterede år 1596, den 20 maj (Vor Herre Himmelfarts dag, alt vel). Jeg visiterede 1604 den 3 søndag efter Påske. Præsten hr. Christopher Lauridsen prædikede. Hans fader, provsten, havde den 14 marts frasagt sig sit embede for bønderne, men på denne søndag frasagde han sig provstiet på grund af al- derdom og dårligt helbred, dette kundgjorde sønnen for præstekonventet, der blev holdt i Faaborg år 1604, den 7 maj i min nærværelse. I hans sted 3. blev så hr. Jørgen i Svanninge valgt der. Ar 1604, den 13 juni er salig hr. Laurids Jespersen i Espe begravet, han døde 9 juni. Vantinge sogn annex til Espe, 16 tiendeydere. Jeg visiterede år 1589 i juli, hr. Laurids Jespersen præst. Degnen Peder Iversen Smed, der er degn til Espe. Godt skudsmål. Mangler biblen. Kirken uden tårn, lidet, med sten tag, klokkerhuset på kirkegården, 2 klokker, 1 hvælving over koret, det andet med fjælleloft. Altertavlen Gud holder Kris tus død i skødet. Prædikestolen nedenfor koret ved sønder side, går op gen nem korbuen. Fonten i koret. Kirkegårds mur af kamp, laden nede i byen mellem stolper. i mølle Monchemælle, løber af Findinge å, løber nede i Elmoså, som også Hå gerup å, 2 kværne. Udi Jørgen Skinkels tid (til Lammehave, lensmand på Odensegård 1552-57), me ner sognepræsten hr. Laurids at være først herligheden frakommen af annexet. Findes et tingsvidne at have fuldt altid udi bispernes tid præsten. Jeg visiterede år 1596, d. 20 maj kl. 6 morgen, alt vel". 3 maj 1588 var Laurids Jespersen med biskop Jacob Madsen Vejle på visitats i Faaborg kirke og latinskolen. 16 april 1591 var alle herredets præster forsamlede i Faaborg, for at vedtage alle landemodeakterne. 20 maj 1596 var Laurids Jespersen sammen med biskoppen til middag hos Gabriel Knudsen Ake1eye Nordskov, efter en vjsjtats i Gestelev kirke. Knud Venstermand til Findstrupgård (nuv. Holstenshus), kom i 1591 for skade at dræbe, en af sine egne bØnder. Formynderregeringen opfattede det skete, som begået af våde eller i nødværge. På samme måde opfattede hr. Hans Jensen, sognepræst i Faaborg det, og tog adelsmanden til skrifte og alters. Men så kom sagen hans overordnede provsten for øre. Han stævnede sognepræsten, fordi han havde overtrådt kirkeordinansen, ved at give absolution. for et drab, før Øvrigheden og den dræbtes slægtninge var tilfredsstillet. Senere beskyldtes provsten for i denne sag, at have dømt mod recessen d.v.s. i dette tilfælde mod adelens privilegier, og begge præster blev året efter indstævnet for rigsrådet. Bispen tog sig personlig af dem, og på herredagen i København afbad han begges forseelse, ved et møde med rådet i Absalon Gjøes stue, d. 29 maj 1592. Knud Venstermand døde 3 marts 1609 i Faaborg. (Samlinger til Faaborgs historie og topografi nr. 7 side 195 f.f.). 26 maj 1595 spiste Laurids Jespersen middag, hos sognepræsten hr. Simon i Faaborg sammen med biskoppen, Hans Lang, fogeden på Sandholt Hans Weile, hr. Jens i UlbØlle, hr. Laurids i Allested og kapellanen. Biskoppen skrev da at der var for lidt mad. 4 april 1599 var der præstekonvent i Faaborg. Hr. Laurids i Nr.Broby var an- klaget for provsten af kaptajn Durham for et vidne han havde vundet, og 4. ikke gjort det lovligt for provsten, og han tog provstens stævning fra kap tajnens bud, sagde, det var ikke vidne, men skiftebrev efter en bonde. Ville bevise med 5 mænd, budet lånte ham stævningen, (men hidtil har han be holdt den selv). 7 maj 1604 blev hr. JØrgei i Svanninge eligeret til provst, efter hr. Laurids i Espe da han frasagde sig provstikaldet for sin store alderdom og skrøbelig- hed, ved sin søn hr. Christopher. Laurids Jespersens brev til biskoppen dateret 20 november 1588: ,,Højærværdige Hr. Biskopl Som y scriffuet mig til, menendis ât skulde verre forsømit her udi Salling Herridt med dett Degne Korn, som skall epter Kong. Maietts Breff udgiffuis til Foborg Skole: saa giffuer jeg eder udmyge lig att viide. att strax epter y hagde befallet mig sadanne Bestilling at skulde udrette, da lod jeg conuocere (convocare = kalde sammen) udi Foborig for migh alle Sogne Degne her udi Herridt oc i Nærværelse af alle Præsterne leste Kong. Maietts Breff, begerendis, at de der epter skulde viide att ret te sigh. Da gaff de dens arme Vilckor tilkiende, at huis de skulde det ud rette, da kunde de icke føde dens Høstru oc smaa Børn, vaare fordi underda- niste oc udmygelig begerendis, at det maatte nogit naadeiigt oc miildelig handlis med dem, de loffuit at ville med en god Villig giffue aarlig til hver Juli fordi Degne Kornit icke udgiffuis (udredes) før nogen Behielpning, paa eders gode Behaffue (forgodtbefindende) til saa ienge y komme seiiuf her op y Herriddit oc forforer dens arme Veikor. Saa bød de til at ville veluilli gen dette eptern. Korn udgifue, oc bleff taxerit derfor på eders gode Behaf fue, til saa længe y kommer selluff, som vi hagde vent lenge siden, oc for den aarsage icke haffuer scriffuit eder dette tju. (Derefter følger hvad degnene i 17 sogne i Sallinge herred gav årligt). Dette forscrne Korn haffuer de loffuit at ville yde udi Foborig til Hr. Hanszis (sognepræsten) nu tili Juli, oc jeg med Guds Hjelp vil da verre til stede oc deiit iblant de arme Skolebørn, nor det bliffuer soldt for penge. Om det er eder behageligt, at det maa bliffue ved denne tax. (ansættelse) i dette aar, til saa lenge y komme selluff at forfore ali Leyligheden, oc beder gierne, at y icke mistencker mig (tage mig det ilde op), hui jeg icke før gaff eder dette tilkiende, di jeg huer Dag ventit eders Tilkomst, oc for den Sag lod jeg bestemme (bie) alting. Gud almect. beuare eder altiid korsk oc sund til sin Ære! Amen! Skrevet i Espe aar 1588, den 20 November,. Sender jeg eder epter eders Begering klar Register paa saa mange Herregorde, øer, Bircke, mange Kirker, der er Patronatsret til, ferske Søer oc Aaer, med Vandmøller oc Veyermøller udi Sallinght". Laurits Jespersen fra Espe. Laurids Jespersen var første gang gift med Maren N.N. Ellers ukendt. Ifølge Pontoppidans Danske Atlas fra 1774, hang der endnu den gang et epitafium med latinske vers, over sognepræsten Laurids Jespersen i Espe kirke, død 1604. Ifølge den beretning hans ældste søn Jesper Lauridsen har givet om ham i hans epitafium i Espe kirke: ål5enbarede en engel sig for ham ved hans død. (Marimara Danica Tom I pag. 257) og som findes i dr. Erik Eriksen Pontoppi dans: Epitymbia, således: Jeg er Opstandelsen og Livet Herunder ligger hæderlige og vellærde mand Hrr. LAURIDS JESPERSEN med sine to Hustruer MAREN og SARA Med hvilke han af lede 18 børn, og af dem blev 5 præster, og hafde han i sin Lifs Tid 67 Børnebørn, og 119 Børne- børns Børn. Siden døde han 82 Aar gammel, Anno 1604 den Ite Søndag efter Trinitatis, der han havde været Præst i disse Sogne i 53 Aar, og Provst i Salling herred i 42Aar. Gud gifve ham en glædelig Opstandelse. Forældre nr. 5968, 5969 og nr. 5970, 5971. Han var gift første gang med Maren N.N. og anden gang med Sara Christensdatter fra Fraude præstegård, men hvem af disse, der var mor til Hans Lauridsen, vides ikke. Christopher Giessing fortæller i " Nye samling af danske, norske og islandske Jubel-Lærere", følgende om Laurits Jespersen: Denne ærværdige gamle mand er fød året 1522 i Aaby i Fyens Salling herred, hvor hans fader, Jesper Lauritsen, var en bonde, som forlod bondestanden, og blev borger i Odense. Der blev han sat i den latinske skole år 1537, tillige med hans broder, Jørgen. De blev begge fra skolens rector, mag. Christian skytte, sendte til academiet; de bleve begge præster og lærere i Guds Kirke. Hr. Laurits blev år 1551, udi hans alders 29de år kaldet til at være sognepræst i Espe og Vantinge menigheder, og år 1562 blev han udvalgt til provst i Salling herred. Iblandt hans forretninger som provst var denne, at han 1600 d. 9. dec. tilligemed biskoppen og Odense præster samt af stiftets provster, var med til at dømme M. Niels Glad ( M. Nicolaus Lætus ) for forseelser i alterens sacramentes uddelelse. Udi tvende ægteskaber, det første med Maren, avlede han 8 børn, og i det andet med Sara Christensdatter, ( hvis fader var præst i Fraude ), blev han velsignet med 10 børn, og af disse 18 børn levede 9, blandt hvilke 5 sønner vare præster, og 2 døttre præstekoner og 2 døttre i ægteskab med verdslige mænd; og af disse børn så han, inden han døde, 67 børnebørn. ( Pontoppidans atlas siger, at han så 119 børnebørns børn ) Da provst Jespersen havde trolig arbeided i Herrens Viingård over 40 år, fik han i året 1592 sin fjerde søn, hr. Jørgen Lauritssen til sin kapellan og medtiener; og da han 2 år derefter blev forflyttet, fik han sin femte og yngste søn, hr. Christopher sig med Cuccession adjungered, indtil han mæt af år og arbeid som en troe tiener gik ind til Herres glæde, den første søndag efter Trinitatis 1604, da han havde levet over 82 år, og været præst på et sted i 52 år. Han må have nydet et meget roligt og glædeligt endeligt, da en engel har åbenbared sig for ham, efter den beretning, hans ældste søn har givet ham i hans Epitafium i Espe kirke: Jeg er Opstandelsen og Livet. Herunder ligger begraven hæderlig og vellærde Mand Hr. Laurits Jespersen med sine to Hustruer Maren og Sara ved hvilke han avlede 18 børn, af dem bleve fem præster, og hafde han i sin livstid 64 børne-børn og 10 børne-børns børn; siden døde han, der han var 82 år gammel, anno 1604 den første søndag efter Trinitatis, der han hafde været præst til disse sogne 53 år, og provst i Salling herred 42 år. Gud gifve dem en glædelig Opstandelse. |
| Far | Mor |
| Jesper Lauridsen | |
| Ægteskab | Børn |
| - Maren |
Omk 1559 - Jesper Lauridsen
Omk 1560 - Hans Lauridsen |
| - Sara Christensdatter |
04 Apr 1567 - Jørgen Lauridsen
19 Apr 1579 - Anna Lauridsdatter - - Christen Lauridsen - - Karine Lauridsdatter Omk 1602 - Christopher Lauridsen - - Jens Lauridsen - - NN Lauridsdatter |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 04 Maj 2006 |